måndag 17 februari 2014



I slutningen af januar ringede min telefon. Da personen i den anden ende spørger om jeg vil være produktions assistent i en måned bliver jeg positivt overrasket, men usikker da jeg går i skole og er gået glip af lidt over en måned på grund af efterårsprojektet Zon261.
Vi beslutter sammen at jeg er optaget, men jeg kan ikke holde op med at tænke på filmproduktionen jeg er ved at gå glip af. Snakker med mine lærer, en studievejleder, min mor og sender en mail.
"Jeg har snakket med mine lærer, kan komplettere skolen senere og
deltager meget gerne i filmprojektet, hvis der stadig er behov."
To dage senere får jeg endnu et opkald og begynder at arbejde dagen efter. Dette er mit andet filmjob, hvis man bortser fra få statistroller, hvor jeg får betalt.


10 dage har jeg arbejdet på projektet. Det er et utroligt spændende. Det er ikke lige så meget stress og go på som jeg havde forventet, men jeg keder mig aldrig. Er der ikke ting der skal købes, mennesker det skal køres eller kaffeborde der skal ordnes, har jeg tid til at kigge på mail.
Det er mit ansvar at bestille eftermiddagsmad, rapportere om eventuelle allergier og bestille vegetariskt. Siger derfor gerne at jeg har en livsvigtig opgave.
Informationen jeg har brug for samler jeg hos forskellige mennesker og sender den siden videre til restauranter eller catering. Er nok egentlig lidt af en edderkop.

Vinter sidste år tog jeg til Helsingborg og deltog ved BoostHBGs julehygge. Det var fantastiskt. Venner, de nye af slagsen og dem man ikke har set i lang tid og en masse nye ansigter. Dette var første gang jeg mødte Hillevi.
Der blev snakket om en kortfilm, en engelsktalende rolle og det lød meget spændende og fantastiskt.
Efter nogle kopper kaffe og en teater streaming fra The National Theatre tog jeg til en naboby for casting. Det var sjovt, spændende og ved hver casting lærer jeg mig nye ting. Nu må vi se hvad tiden giver lov til, hvor personkemien er og hvordan rolleforståelsen udformer sig.