I slutningen af januar ringede min telefon. Da personen i den anden ende spørger om jeg vil være produktions assistent i en måned bliver jeg positivt overrasket, men usikker da jeg går i skole og er gået glip af lidt over en måned på grund af efterårsprojektet Zon261.
Vi beslutter sammen at jeg er optaget, men jeg kan ikke holde op med at tænke på filmproduktionen jeg er ved at gå glip af. Snakker med mine lærer, en studievejleder, min mor og sender en mail.

"Jeg har snakket med mine lærer, kan komplettere skolen senere og

deltager meget gerne i filmprojektet, hvis der stadig er behov."

To dage senere får jeg endnu et opkald og begynder at arbejde dagen efter. Dette er mit andet filmjob, hvis man bortser fra få statistroller, hvor jeg får betalt.

http://www.ystadsallehanda.se/kultur-och-noje/article2088059/Internationellt-drama-filmas-i-Ystad.html

10 dage har jeg arbejdet på projektet. Det er et utroligt spændende. Det er ikke lige så meget stress og go på som jeg havde forventet, men jeg keder mig aldrig. Er der ikke ting der skal købes, mennesker det skal køres eller kaffeborde der skal ordnes, har jeg tid til at kigge på mail.

Det er mit ansvar at bestille eftermiddagsmad, rapportere om eventuelle allergier og bestille vegetariskt. Siger derfor gerne at jeg har en livsvigtig opgave.

Informationen jeg har brug for samler jeg hos forskellige mennesker og sender den siden videre til restauranter eller catering. Er nok egentlig lidt af en edderkop.

http://www.mynewsdesk.com/se/pressreleases/internationella-filmen-false-witness-spelas-in-i-ystad-958746

Vinter sidste år tog jeg til Helsingborg og deltog ved BoostHBGs julehygge. Det var fantastiskt. Venner, de nye af slagsen og dem man ikke har set i lang tid og en masse nye ansigter. Dette var første gang jeg mødte Hillevi.
Der blev snakket om en kortfilm, en engelsktalende rolle og det lød meget spændende og fantastiskt.
Efter nogle kopper kaffe og en teater streaming fra The National Theatre tog jeg til en naboby for casting. Det var sjovt, spændende og ved hver casting lærer jeg mig nye ting. Nu må vi se hvad tiden giver lov til, hvor personkemien er og hvordan rolleforståelsen udformer sig.

Fantastiske Christian blev inspireret af et billede på Facebook og inviterede mig derefter til at deltage i et filmprojekt han har under udvikling. Jeg tog en kop kaffe, han drack te.
Inspirationen og passionen var ubegrænset.
Forestil dig: vikinger, mytologier, oldnordiskt og eventyr
Glæder mig ubeskrivligt og med den passion og det engagemang Christian har - kan det kun blive godt!

Igår blev jeg overrasket af livet og begyndte at omstrukturere mine planer for idag.
7:58 tog jeg toget ind mod Malmö og fortsatte min rejse med bus. Klokken 9 mødte øvrige op og rundt halv ti begyndte optagelserne.
Er positivt overrasket og taknemmelig over at de tænkte på mig, som en ud af to skuespillere.
Jeg har besluttet at dette er årets vendepunkt, da dagende ind til videre ikke har bragt de mest positive oplevelser med sig.

Her er en smagsprøve på film der tidligere er blevet lavet af initiativtagerne.

Det var her jeg mødte min film-far. Jeg er backpacker og bliver hentet i lufthavnen af mine forældre. Ser man rigtigt godt kan man også se mig som statist i det svenske, da jeg går langs med vandet. Også her mødte jeg mennesker der er vendt tilbage i mit liv.

http://www.dr.dk/dr1/arvingerne/forside

I december 2012 tager jeg toget til København. Jeg havde fået statistrollen som kunstassistent i hvad der dengang hed Arven efter Veronika. Statisterne opholdte sig i en container/bus, jeg skulle gå til og jeg havde hørt at den var hvid.
Første bedste. Jeg åbner dørren og ser en dame blive sminket.
"Hej! Jeg skal være statist."
 De fortæller, næsten i munden af hinanden at jeg skal gå ind ved siden af. Begge damer er søde og ler. "Hende har jeg set før" tænker jeg. Det havde jeg så også. Damen var Trine Dyrholm.
Da jeg ankommer til busen mødes jeg af den positive overraskelse, at min film-far Ib også skal være med under dagens optagelser.

Location nummer to er nærmere centrum i København, hvor jeg er forbipasserende. Her lytter jeg mig til positive kommentarer om hvordan min kompanjon og jeg agerer. Hun var meget sød, og jeg har desværre ikke mødt hende siden.

DR1. Dette var mit mest nervøse og mest betalte job indtil videre.
Jeg tog til DR Byen. Ventetid til endelig action var nogle timer.
Vi får mikrofon på og for at vide at der er publikum på nogle hunderede.
"Så skal vi bare lige finde ud af hvem af jer der skal gå ind først." siger hun og peger på mig.
Vi afprøver det hele en gang, før optagelse og publikum. Da vi så endelig starter sker der noget tekniskt mens jeg står på podiet, og står helt alene all eyes on, med spotlight på. Heldigvis bidrager spotlightet til at jeg ikke ser alt for meget af publikum og fokuserer på deltagerne. Jeg er trods alt der for deres og produktionens skyld.
Afsnit jeg er med i? Det sidste.

- http://www.dr.dk/tv/se/kongerigets-klogeste